Melbourne St KildaBrighton beach bathing boxes I 2019 pakkede jeg rygsækken og rejste alene til Australien. Min rejse startede i Sydney, men efter en uge, rejste jeg videre til Melbourne. Hvis du mangler inspiration til seværdigheder i Melbourne, skal du bare læse videre.

Først af alt så få anskaffet dig et Myki-kort, så du kan komme let og hurtigt rundt i Melbourne og forstaderne omkring! Hvis du rejser alene, som jeg gjorde, kan jeg anbefale dig at booke et hostel – gerne forholdsvis centralt. Her møder man rigtig mange mennesker og kan sagtens finde en at tage på tur med, hvis man også gerne vil dele oplevelserne med en anden. Jeg boede på et ti-mands rum hvilket, i mine øjne, er for mange, hvis man gerne vil lære nogen lidt bedre at kende – seks personers rum synes jeg er perfekt. Lidt udenfor Melbourne ligger Brighton Beach – en rigtig fin strand som specielt er kendt for sine “bathing boxes”. En rigtig insta-venlig strand 😉

Derudover finder man Poppy and Seed Bagelry i St. Kilda, som virkelig kan anbefales, hvis man vil have en hurtig og lækker frokost i cool omgivelser. Den med avocado og kylling kan klart anbefales! St. Kilda er en virkelig hyggelig forstad til Melbourne. Nede på esplanaden, vil du møde alverdens mennesker. Her er der udsigt til havn, strand, palmer, parker og forlystelsesparken Luna Park. Når mørket falder på, skal du tage et smut ned til havnen, hvor pingvinerne begynder at titte frem. Der er som regel mange mennesker, men der er næsten også altid garanti for at se en pingvin. Der er mange gratise-guidede-gåture i Melbourne. Den jeg var på tog et par timer, og startede ved biblioteket. Sådan en tur tager dig med rundt i hele Melbourne – her vil du også komme forbi de kendte gader med graffiti. Hvis du er til avocado madder, laks og pocheret æg så skal du forbi Dundas and Faussett – de serverer noget virkelig lækkert mad!

Du må ikke forlade Melbourne uden en tur ud i nattelivet. Der findes så mange fede barer og diskoteker. Find en makker på dit hostel og slå dig løs i byen, og få en nat du aldrig glemmer 😉 Jeg håber, at du vil kunne lide Melbourne og får nogle dejlige oplevelser i byen.

Dundas and Faussett  MelbourneMelbournePoppy and Seed BagelryMyki Melbourne